fbpx

Jasmin siger

Efter første session med dig, vidste jeg godt at jeg var kommet til den rette til at hjælpe mig med mine problemstillinger.

Der blev åbnet et ærligt rum mellem os, hvor jeg kunne fortælle præcis hvordan jeg havde det, selv de tanker som gør virkelig ondt at sætte ord på. De tanker som jeg ikke deler med nogen, fordi jeg synes det er så pinligt at jeg kan tænke sådan om mig selv.

De tanker jeg ikke engang tør sætte ord på alene, og når jeg tænker dem, gør jeg alt for at distrahere mig selv fra dem.

Jeg turde lade min facade falde og lade dig se mig 100% for den jeg er og når jeg snakker overfladisk rækker du mig en skovl så vi kan komme dybere ned.

Efter vores sessioner har jeg følt mange forskellige ting.

Jeg har følt mig åben og sårbar, ked af det, fornyet med energi og eftertænksom. Du møder mig der hvor jeg er og ser mig som et menneske, du anerkender mine problematikker, men du ser mig som menneske.

Du er det kompas jeg kan trække frem af lommen for at finde vej, når uvejret raser om ørene på mig.